Ikast-Brande Kommune i Midtjylland blev dannet i 2007 efter en kompliceret proces ved sammenlægning af Ikast, Brande og Nørre-Snede Kommuner. Hver kommune havde en stærk identitet, og frygten for at blive opslugt i en storkommune var ganske stor. Men på trods af det har der siden fusionen været bred politisk enighed. De to største byer, Ikast og Brande, rummer tilsammen lidt over halvdelen af kommunens befolkning.
Heden, som tidligere dækkede det meste af Ikast-Brande Kommune, har været – og er fortsat – definerende for den historiske og kulturelle udvikling på egnen og for selvforståelsen. Fra slettelandet rejser sig et utal af bakkeøer: højtliggende toppe fra næstsidste istid, som gik fri af sidste istids smeltevand, der skabte heden. Den næringsfattige jord har til alle tider været svær at opdyrke, og sandflugt har gjort det nødvendigt at tilplante store arealer, hvorfor kommunen er yderst skovrig. Skønt heden således blev drastisk reduceret fra slutningen af 1800-tallet, eksisterer den stadig, dels i form af lysåbne arealer i hedeplantagerne, dels som større sammenhængende områder, fx den fredede Harrild Hede, som er en af Jyllands største indlandsheder.
I øst gennemskæres kommunen af Hovedstilstandslinjen, der markerer grænsen for isens udbredelse under sidste istid. Øst herfor begynder Det Midtjyske Søhøjland: et bakket og frodigt morænelandskab med mange søer. Her, på toppen af Den Jyske Højderyg, finder man Hampen Sø, der er Jyllands højest beliggende og en af landets reneste søer. I området er der afmærkede vandreruter, og søens to strande er udflugtsmål for både lokale og turister. Ved Bølling Sø findes en stenalderboplads, Dværgebakke, hvor der er gjort fund fra de tidligste jægerfolk, som kom til egnen for ca. 11.000 år siden. Siden da har det nuværende kommuneområde været beboet af mennesker. Men det var først, da jernbanen blev ført gennem området i 1877, at befolkningsvæksten begyndte at tage fart. Da flere nye landeveje blev etableret i anden halvdel af 1900-tallet, gav den forbedrede infrastruktur luft under vingerne til tekstil- og trævareindustrien.
Den barske natur satte sit præg på indbyggerne i området, om hvem det siges, at de har bygget deres tilværelse op med gudsfrygt, flid og nøjsomhed. Hedebønderne havde fra begyndelsen af 1700-tallet og frem til 1900-tallet hosebinderi som et vigtigt bierhverv, og både mænd og kvinder brugte hver en ledig stund til at strikke uldsokker, som omrejsende hosekræmmere solgte videre. Dette lagde grunden til den tekstilindustri, som stadig er vigtig for kommunen, og landets største tekstilvirksomhed, Bestseller, har sit hovedsæde i Brande med ca. 1.500 medarbejdere, mens den næststørste virksomhed inden for branchen, DK Company, ligger i Ikast.
I det hele taget er foretagsomheden stor i Ikast-Brande, der er en af landets mest erhvervsvenlige kommuner. Erhvervsområder er anlagt i tilknytning til motorvejsnettet, hvor Herningmotorvejen krydser kommunen vest-øst, og Midtjyske Motorvej går igennem den sydlige del. Kommunen ligger nummer et, hvad angår produktion af høns til æglægning, og har også en betragtelig kartoffelavl. Siemens Gamesas danske afdeling blev grundlagt som Bonus Energy A/S i 1979, da en fabrikant af landbrugsmaskiner sadlede om og i stedet begyndte at fremstille de dengang helt nye og meget lidt udbredte vindmøller. I dag er virksomheden en af de førende i verden, og Ikast-Brande er den kommune i landet, der har flest ansatte inden for branchen. Og i Nørre Snede ligger småkagefabrikken Kelsen Group, som eksporterer de berømte Danish Butter Cookies til det meste af verden.
Omkring 82 % af kommunens indbyggere er medlemmer af folkekirken, hvilket er over landsgennemsnittet. I Nørre Snede ligger desuden det spirituelle kursussted Vækstcenteret, hvor bl.a. forfatteren Peter Høeg bor og underviser.
Forfatteren Per Højholt har boet på Ikastegnen, og i Gittes monologer (1981), der blev hans folkelige gennembrud, udtrykker hovedpersonen sig i en udpræget lokal dialekt. Går man længere tilbage i tiden, var området omkring Ikast et af de steder, hvor folkemindesamleren Evald Tang Kristensen i slutningen af 1860’erne og begyndelsen af 1870’erne optegnede flest folkeviser, når han besøgte de såkaldte bindestuer: Her mødtes egnens folk for at strikke, og imens blev der fortalt historier og sunget viser.
Hvad kunst angår, er kommunen karakteriseret ved sit ambitiøse fokus på kunst i det offentlige rum. I Brande blev et omfattende projekt med gavlmalerier sat i værk i 1968, og fra Ikast skal Frisenborgparken nævnes med de mange skulpturer af bl.a. Jørgen Haugen Sørensen og Peter Bonnén. Men kommunen har også kunstinstitutioner i form af Kunstpakhuset og RemisenBrande i hhv. Ikast og Brande. Sidstnævnte fungerer desuden som kulturhus og konferencecenter.
