Idris 1., Muhammad Idris al-Mahdi al-Sanusi, 12.3.1889-25.5.1983, Libyens konge 1951-69. Idris var fra 1916 leder af Sanusiordenen, som var dominerende i kampen mod Italien, der havde invaderet det libyske område i 1911. Idris blev Libyens første konge ved landets uafhængighed i 1951 og førte en udpræget provestlig politik. I 1969 blev han styrtet ved et militærkup, ledet af Muammar Gaddafi, og han levede til sin død i eksil i Egypten og Grækenland.