Ibn Tibbon var en spansk jødisk familie, der i fire slægtled oversatte hovedværker inden for religion, filosofi og naturvidenskab fra arabisk til hebraisk.
Jehuda ben Saul ibn Tibbon (ca. 1120- ca. 1190) måtte pga. truslen om pogromer flygte fra Andalusien til Sydfrankrig, hvor han praktiserede som læge. Blandt hans oversættelser fremstår som de vigtigste Hjertets forpligtelser af Bahya ibn Pakuda (aktiv i 1000-tallet), Kuzari af Jehuda Ha-Levi og Tro og lære af Saadja ben Josef Gaon.
Berømt er Jehuda ben Saul ibn Tibbons etiske testamente til sin søn, Samuel ben Jehuda (ca. 1150-ca. 1230), der også var læge, og som oversatte Maimonides' epokegørende værk De forvirredes vejleder. Oversættelsen forsynede Samuel ben Jehuda med et glosarium over græske og arabiske låneord.
Samuels søn Moshe ben Samuel (d. ca. 1283) og barnebarnet Jakob ben Makhir (ca. 1236-1307) oversatte bl.a. kommenterede videnskabelige værker af arabiske forfattere som al-Farabi, Algazel og Averroës.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.