Ib Lucas

Faktaboks

Ib Lucas
født:
1946

Ib Lucas, f. 1946, dansk forfatter. Novellesamlingerne Når virkeligheden flimrer (1981) og Lystens labyrinter (1983) er stilsikre, ofte humoristisk pointerede sædeskildringer af 68-generationens livs- og bevidsthedsformer.

I romanerne Maskepi (1984), Playback (1986) og Aftalt spil (1989) er spillet mellem roller og identitet i en moderne, flydende virkelighed et hovedtema. Romanen Silhuetter (1995) om en mands jalousi er filmatiseret af Henning Carlsen under titlen I wonder who's kissing you now (1998).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig