Ib Frederiksen

Faktaboks

Ib Frederiksen
født:
9. august 1927
død:
12. juni 2018

Ib Frederiksen var en dansk politiker og gårdejer. Ib Frederiksen var 1962-71 medlem af Mariager Byråd, det sidste år som borgmester. Han var medlem af Aarhus Amtsråd 1970-71 og igen 1974-97, fra 1981 som amtsborgmester. I 1971 blev Frederiksen landbrugsminister i J.O. Krags tredje ministerium og fortsatte i 1972 som landbrugs- og senere også fiskeriminister i Anker Jørgensens første regering, indtil den gik af i december 1973. Han var 1965-71 og 1994-98 medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse.

Ib Frederiksen var atter medlem af kommunalbestyrelsen i Mariager 1998-2006.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig