Faktaboks

Ib Christensen
Født
15. marts 1930, Vorup ved Randers
Død
3. januar 2023, Randers
Ib Christensen
Ib Christensen.
Ib Christensen
Byline: Jan Jørgensen/Nordfoto-Nordfoto/Ritzau Scanpix.

Ib Christensen var en dansk politiker, der var formand for partiet Danmarks Retsforbund i tre omgange (1967-1974, 1975-1978 og 1982-1984), og som var en markant stemme i modstanden mod Danmarks medlemskab af EF (senere EU).

Ib Christensen blev medlem af Folketinget for Retsforbundet ved jordskredsvalget i 1973. Partiet gled under spærregrænsen ved det efterfølgende folketingsvalg i 1975, men da partiet igen opnåede repræsentation i 1977, blev Ib Christensen på ny indvalgt og sad i to valgperioder frem til 1981.

Han var desuden medlem af Europa-Parlamentet 1978-1979 og 1984-1994, i den sidste længere periode som repræsentant for Folkebevægelsen mod EF. Han meldte sig ud af bevægelsen i 2005, da han anså den for at være blevet for venstreorienteret.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig