Faktaboks

Iannis Xenakis
Født
1922
Død
2001

Iannis Xenakis, 1922-2001, græsk-fransk komponist og arkitekt, født i Rumænien af græske forældre, fra 1947 bosat i Paris.Iannis Xenakis uddannede sig som ingeniør i Athen og studerede komposition hos bl.a. Olivier Messiaen i Paris, hvor han også indledte et samarbejde med arkitekten Le Corbusier.

I Metastasis for orkester (1953-54) findes den forbindelse af musik og matematik, der er karakteristisk for hans værker: Stykket er en musikalsk transformation af geometriske forestillinger, hvor strygerglissandi anvendes som rette linjer.

Iannis Xenakis anvendte termen stokastisk musik om en række orkester-, ensemble- og båndkompositioner, hvori detaljerne er underordnet større processer, der styres gennem matematisk sandsynlighedsberegning og informationsteori.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig