Ian Fleming

Faktaboks

Ian Fleming
født:
1908
død:
1964

Ian Fleming efterlod en række noveller om James Bond, der blev udgivet posthumt af Flemings søn under titlerne The Man with the Golden Gun (1965) og Octopussy and The Living Daylights (1966). Fotografiet er taget i advokatsamfundet The Inner Temple i London, hvor Fleming i en periode i begyndelsen af 1960'erne havde adgang til eget arbejdsværelse.

.

Ian Fleming, 1908-1964, britisk forfatter. Ian Fleming, der var uddannet på Eton og Sandhurst, havde en blandet karriere som udenrigskorrespondent, børsmægler og efterretningsofficer bag sig, da han i 1953 præsenterede den første af 14 historier om Agent 007, James Bond: Casino Royale.

Sine litterære forlæg fandt levemanden Ian Fleming i John Buchans og Peter Cheyneys dramatiske, men ukomplicerede spionfortællinger. Flemings historier og striben af film bygget over dem beskyldtes fra begyndelsen for at spekulere i sex, snobberi og vold.

Bond-figuren, hvori der genkendes træk af både den forsvundne britiske spion Sidney Reilly og Ian Fleming selv, blev på ganske kort tid en legendarisk figur med verdensomspændende popularitet. Se også James Bond.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig