Iakovos Kambanellis

Faktaboks

Iakovos Kambanellis
født:
2. december 1921
død:
29. marts 2011

Iakovos Kambanellis, 2.12.1921-29.3.2011, græsk dramatiker. Iakovos Kambanellis var i tysk koncentrationslejr 1943-45, beskrevet i erindringsbogen Mauthausen (1963).

Sit dramatiske gennembrud fik han 1956-58 med en trilogi (bl.a. Miraklernes gård), der udspilles i den athenske "gård", den sociale ramme om de jævne familiers og individernes liv og kampe, glæder og sorger.

Sammen med teatermanden Karolos Koun (1908-87) har Iakovos Kambanellis præget moderne græsk teater (og film) med en lang række dramaer, undertiden med antikke temaer, men altid engageret i samtiden og i kampen for frihed og menneskelighed.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig