.

ITS90, International Temperaturskala af 1990, empirisk temperaturskala, der er en tilnærmelse til kelvinskalaen i området over 0,65 K; vedtaget 1989 af Comité international des poids et mesures (CIPM).

ITS90 er baseret på tildelingen af faste temperaturværdier til en række reproducerbare ligevægtstilstande, fikspunkter, typisk smelte-, fryse- og tripelpunkter for rene stoffer; skalaen er endvidere baseret på godkendte termometertyper og formler til interpolation mellem fikspunktstemperaturerne.

ITS90 er den hidtil sidste i en lang række af temperaturskalaer. Efter vedtagelsen af ITS90 er vands frysepunkt og kogepunkt ikke længere definerede fikspunkter; vand koger nu ved 99,974 °C ved normal barometerstand.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig