Avedøreværket ved København omgivet af vindmøller marts 2021. Af Lars Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

IPCC (FN's Klimapanel)

Artikelstart

IPCC er FN's klimapanel. IPCC blev oprettet i 1988 af FN som en umiddelbar opfølgning på Brundtlandrapporten "Vores fælles fremtid", der var den første rapport i FN-regi med fokus på bæredygtig udvikling. Arbejdet i FN’s klimapanel understøtter en fælles forståelse af klimasystemet mellem forskere og beslutningstagere.

Faktaboks

Også kendt som

FN's Klimapanel

Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC)

Klimapanelet blev oprindeligt etableret af FN-organerne United Nations Environment Programme (UNEP) og World Meteorological Organization (WMO).

Formålet med IPCC

IPCC har til formål at vurdere videnskabelige, tekniske og socio-økonomiske informationer vedrørende risikoen for menneskeskabte klimaforandringer. Der arbejdes bl.a. med undersøgelse af mulighederne for at begrænse udledning af drivhusgasser. Gruppens rapporter lå til grund for fx Klimakonventionen og Kyotoprotokollen.

Omtrent hvert sjette-syvende år udgiver IPCC med afsæt i den eksisterende videnskabelige litteratur en sammenfattende vurdering indenfor forskning og viden om klimaændringer, virkningen deraf og mulighederne for at afbøde eller hindre disse.

Udgivelsesår for IPCC's hovedrapporter

1990, The First IPCC Assessment Report (FAR)
1995, The Second Assessment Report (SAR)
2001, The Third Assessment Report (TAR)
2007, The Fourth Assessment Report (AR4)
2013/14, The Fifth Assessment Report (AR5)
2021/22, The Sixth Assessment Report (AR6)

Klimapanelets arbejdsgrupper

Hovedrapporten består af en delrapport fra hver af panelets tre arbejdsgrupper samt en synteserapport, der bringer de separate vurderinger sammen i en fælles syntese. De tre arbejdsgrupper udgøres af:

Arbejdsgruppe I: Vurderer de naturvidenskabelige aspekter af klimasystemet og klimaforandringer.
Arbejdsgruppe II: Vurderer sårbarheder i de socio-økomomiske og naturlige systemer over for klimaforandringer, konsekvenser samt muligheder for tilpasning til igangværende og kommende ændringer i klimaet.
Arbejdsgruppe III: Vurderer muligheder for at begrænse udslip af drivhusgasser og andre tiltag for at afværge klimaforandring.

Klimapanelets specialrapporter

I tillæg til hovedrapporterne udgiver FN's klimapanel også såkaldte specialrapporter, som uddyber specifikke emner, der efterspørges blandt IPCC’s medlemslande. Af de seneste specialrapporter kan nævnes:

2018, Global Warming of 1.5 ºC
2019, Climate Change and Land
2019, The Ocean and Cryosphere in a Changing Climate

Femte hovedrapport

Den femte hovedrapport blev udgivet i 2013-14. Her deltog 830 forskere fra mere end 80 lande i skrivearbejdet, og der var bidrag fra mere end 1.000 andre forskere. De foreløbige udkast til rapporten, der undergår fagfællebedømmelse (review) og ligeledes undergår en kritisk gennemlæsning forestået af IPPC-medlemslandenes regeringsapparater modtog i alt over 140.000 kommentarer, der blev vurderet af forfatterne og indgår i arbejdet med den endelige rapport.

Sjette hovedrapport

I den sjette hovedrapport deltog mere end 740 forskere i skrivearbejdet og mere end 189.000 kommentarer blev vurderet.

Den sjette hovedrapport er klar i 2022, men arbejdet blev påbegyndt i 2016. FN’s klimapanels vurderingsrapporter er ikke selvstændige videnskabelige undersøgelser, men sammenstillinger og vurderinger af forskningsresultater, der allerede er publiceret i videnskabelige tidsskrifter.

I august 2021 lanceredes delrapporten fra Arbejdsgruppe I fra sjette hovedrapport. Den bygger primært på forskning, der er offentliggjort i tiden siden den femte hovedrapport. I lighed med de fem tidligere hovedrapporter fortæller den historien om et klima under kraftig forandring.