ILS

ILS, Instrument Landing System, landingssystem til luftfartøjer, der gør det muligt at lande i dårligt vejr.

Localizersenderen er placeret umiddelbart uden for den modsatte baneende af den der anflyves. Antennesystemet benytter frekvensområdet fra 108.100 til 111.950 MHz og udsender et signal, der er frekvensmoduleret med dels 150 Hz og 90 Hz. Til højre for indflyvningsretningen, set fra luftfartøjet, er 150 Hz fremherskende, mens 90 Hz er fremherskende i modsatte side.

Glidepathsenderen er placeret ved siden af banen omkring 300 m fra banens begyndelse. Senderen benytter frekvensområdet fra 328.6 til 335.4 MHz, og i lighed med localizersenderen udsender den modulerede signaler på 90 Hz og 150 Hz, hvor 90 Hz er fremherskende over midten af glidebanen og 150 Hz er fremherskende under glidebanen.

For at verficere at luftfartøjets højde stemmer overens med afstanden til banen, benyttes markeringsfyr placeret i indflyvningsretningen, et Distance Measuring Equipment (DME) anlæg placeret på eller tæt ved lufthavnen eller en kombination af de to.

ILS-landingsanlæg inddeles i kategorier alt efter deres kvalifikationer. Hver kategori har mindsteværdier for den højde et luftfartøj kan fortsætte ned til, uden at have visuel kontakt med banen samt minimum sigtbarhed påkrævet ved indflyvningens start. De mest præcise ILS-anlæg tillader automatisk indflyvning og landing foretaget af autopiloten, som også kan holde retningen på banen efter landingen. Den påkrævede sigtbarhed ned til 75 m er ikke et krav for selve landingen, men er for at piloterne visuelt kan styre luftfartøjet ad en af banens afkørsler.

Kategori I ILS, som er ILS i sin simpleste form, er godkendt til anflyvning ned til ca. 200 fods beslutningshøjde. Mindste sigtbarhed for denne type anflyvning er 550 m. Ved kategori II- og III-anflyvninger stiger kravene til udstyret både i luftfartøjet og på jorden, således at lavere sigtbarhed og beslutningshøjde kan accepteres. Et større område omkring banen skal f.eks være fri for al trafik således at køretøjer eller andre luftfartøjer ikke kan forstyrre signalerne. Monitorer overvåger konstant signalerne, og der stilles store krav til backup-strømforsyning i tilfælde af strømsvigt. Ved kategori II- og III-anflyvning stilles der desuden ekstra krav til speciel træning af piloterne.

Signalerne fra localizer- og glidepathantennerne præsenteres i flyet på en ILS-indikator. En vandret nål viser flyets position relativt til en fastsat glidebane, som oftest 3°, ned til banen. En lodret nål viser flyets position relativt til midten af indflyvningsretningen. Denne er som oftest samme som baneretningen, men der findes eksempler, hvor der er op til 30° forskel på baneretningen og indflyvningsretningen fra localizersignalet, ofte pga. terræn i indflyvningsretningen.

Markeringsfyr som er placeret i en kendt afstand fra banen sender et frekvensmoduleret morsesignal, som instrumenter i luftfartøjet kan identificere og indikere til piloten i form af lamper, der tændes når luftfartøjet passerer over markeringsfyret. DME-instrumentet i luftfartøjet indikerer luftfartøjets aktuelle afstande til DME-jordudstyret.