I, i (bogstav)

Romerne overtog bogstavtegnet I med lydværdien /i/ og /j/ fra det græske I, iota, som igen stammede fra det fønikiske jod /j/. Som romertal bruges I for talværdien 1.

I dansk udtales i som [i] eller som [e]. Dansk [i] er en høj, urundet fortungevokal.

I trykstærk stavelse står i for langt [i], fx spile, time, vin, garanti, for kort [i], fx spilde, gift, vilje, regi, og for kort [e], fx spille, stift 'lille søm; kirkeligt område', vind. I tryksvag stavelse står i dels for kort [i], fx igen, yndig, nordisk, dels for kort [e], fx regning. I ord fra engelsk forekommer udtalen [ɑj], fx lighter, timing.