Húsar, Husum, kommune på Kalsoy, Færøerne; 50 indb. (2012), heraf 44 i bygden Húsar og 6 i Syðradalur. I 1925 havde kommunen 195 indb. Den lange, smalle Kalsoy består af én lang fjeldkæde med stejlkyst på vestsiden; på østsiden findes flere botner (cirkusdale), hvor bygderne ligger. Den eneste bosætning på vestkysten, Blankskáli, blev nedlagt efter et sneskred i 1809, og husene flyttet til Syðradalur.

Fra Syðradalur er der fra et nyere havneanlæg daglig færgeforbindelse til det nærliggende Klaksvík og vejforbindelse gennem flere tunneler til øens nordlige bygder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig