Hygrophila
Hygrophila polysperma er udbredt fra Afghanistan til det sydlige Kina, Taiwan og Malakkahalvøen. Den er en populær og nem akvarieplante.
Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 4.0

Hygrophila er en slægt sump- og vandplanter i akantusfamilien. Der kendes ca. 77 arter, som er udbredt i subtroperne og troperne i det meste af verden.

Faktaboks

Etymologi
Navnet kommer af græsk hygro- og -philos 'ven'.

Det er krybende eller oprette urter. Stænglen er ofte behåret. Flere arter har forskellige land- og undervandsblade. Blomsterne har blålige kroner og fire støvblade.

En række arter er gammelkendte og stadig meget populære akvarieplanter. Det gælder bl.a. Hygrophila corymbosa, H. difformis og H. polysperma fra Syd- og Sydøstasien samt Australien.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig