Den ældste befolkning i Hviderusland var senistidens rensdyrjægere. Bopladser fra mesolitikum, ca. 9000-5000 f.v.t., er fundet på sandede terrasser langs vandløb og søer. I neolitikum skelnes der mellem forskellige grupper: Narva-, Neman-, Valdaj- og Dnepr-Donets-kultur; sidstnævnte betegnes også kamkeramisk kultur. Livsgrundlaget i denne periode, ca. 5000-3000 f.v.t., var fortsat jagt og fiskeri, hvilket det blev ved med at være i mange områder, selv efter at agerbrug og kvægavl blev introduceret ca. 3000 f.v.t. Flintminer er fundet ved Krasnoje Selo i det nordøstlige Hviderusland.

Med Dnepr-Desna-kulturen begyndte brugen af metal i form af økser og smykker af kaukasisk kobber, og samtidig indførtes rav fra Baltikum. I den ældre bronzealder importeredes metalsager bl.a. fra Uralbjergene. Fra omkring begyndelsen af vor tidsregning kendes det såkaldte Zarubinets-kompleks, og nord derfor kulturgrupper med kontakt til Baltikum. Den lidt senere Wielbark-kultur viser nye forbindelser til Østersøen og er sandsynligvis en afspejling af goternes ekspansion sydpå mod Sortehavet.

Arkæologiske fund, sprog, stednavne og fysisk antropologiske træk viser, at befolkningen i oldtiden var kulturelt orienteret mod Baltikum. Mellem ca. 500 og 1100 e.v.t. blev landet en del af de slaviske sprog- og kulturkomplekser.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig