Hvide Sande

Indsejling til Hvide Sande.

.

Hvide Sande Kirke.

.

Slusen i Hvide Sande.

.

Sejlskib i Hvide Sande.

.

Hvide Sande havn.

.

Hvide Sande Kirke.

.

Hvide Sande Kirke.

.

Hvide Sande, fiskeriby midt på Holmsland Klit ved Vesterhavet; 3045 indb. (2017). Hvide Sande var indtil 2007 administrationscentrum i Holmsland Kommune, men er nu en del af Ringkøbing-Skjern Kommune.

Byen blev grundlagt ved åbningen af en slusehavn i 1931; slusen regulerer vandudvekslingen mellem Nordsøen og Ringkøbing Fjord. Omfattende byvækst fandt sted under fiskeriets højkonjunktur fra 2. Verdenskrig til EU-fiskerireguleringernes stramning efter 1990. En kutterflåde driver overvejende garnfiskeri på torsk og fladfisk, og værdien af konsumfiskeriet er på højde med Thyborøns. Indsejlingen er udsat for tilsanding, hvilket i uroligt vejr vanskeliggør besejling og begrænser kutterstørrelsen.

Fiskeri- og turistrelaterede erhverv samt offentlig service er dominerende. Her findes bådeværfter, maskinfabrikker, vodbinderier samt filetfabrikker. Fiskeriets Hus er indrettet som samtidsmuseum og med saltvandsakvarium.

Hvide Sande Kirke, Helligåndskirken, er bygget 1954 i senromansk stil af gule mursten og med røde tagsten på både skib, kor og det brede tårn.

Hvide Sande Kirkes hjemmeside; se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig