Hvalsø Kirke

I romansk tid blev mange kirker opført af natursten. Dette gælder også i Hvalsø Kirke, hvor de ældste dele er bygget af kløvede kampesten og enkelte kridtkvadre. Kirkens grundplan har fulgt den traditionelle, romanske med skib og kor mod øst. Kirken er født med fladt træloft, og får først senere hvælv. I dag er det kun skibets langmure, som er tilbage fra den ældste kirke.

Fælles for senmiddelalderens om- og tilbygninger er, at de alle er udført i gotikkens foretrukne byggemateriale, munkesten.

I løbet af 1400-tallet forlænges kirkeskibet mod vest. Denne tilbygnings vestmur stod bevaret helt indtil 1939, da den blev gennembrudt af en spidsbuet arkade ind til tårnrummet. Tilbygningen har stået med trappeformede gavle med kamtakker og blændingsdekorationer i form af murede nicher – et typisk træk ved gotisk arkitektur – indtil tårnet bygges på senere i middelalderen.

Koret, som forlænges mod øst, omdanner kirken til et langhus, hvor kor har samme bredde og højde som skibet, og der således ikke er nogen bygningsmæssig adskillelse mellem de to afsnit. Gavlen har blændingsdekorationer og kamtakke.

Tårnet mod vest er øverst udstyret med et glamhul mod hvert verdenshjørne, hvorfra klokkens klang kan undslippe. Begge gavle har høje blændinger, som minder om dem man ser på den gotiske kortilbygning. Også våbenhuset, som ligger ud for kirkeskibets oprindelige norddør har blændingsdekorationer i samme stil.

Indvendigt præges kirkerummet særligt af de hvidkalkede vægge og de hvælvede lofter, som for skibets vedkommende stammer fra sidst i 1300-tallet, mens korets er fra 1400-tallet.

Kirkens større inventarstykker, såsom kirkebænke og salmenummertavler, er holdt i røde og brunlige nuancer med forgyldte detaljer, som matcher altertavlens og prædikestolens renæssancebemalinger.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit, og er en variant af den enkle Roskildetype. Den udekorerede kumme har lodrette sider, der runder indad forneden, og er hugget i ét med skaftet, mens foden er keglestubformet.

Alterbordsforsiden, hvoraf kun Malerifeltet er bevaret, er sengotisk, og forestiller de hellige tre kongers tilbedelse af Jesusbarnet. Maleriet er i dag indsat i en ramme og ophængt i tårnrummet.

I ligkapellet er en Mariafigur, som er fra omkring 1475. Den er delvist forvitret, og detaljer såsom hænder, fødder, kronetakker og barn er forsvundet. Figuren har spor efter kridtbemaling, men står i dag uden farver.

Altertavlen er fra omkring 1600 og udført med tre felter i storstykket adskilt af søjler og krones af en trekantgavl. I midten sidder et maleri forestillende nadveren, som er en formindsket kopi af Ringsted Kirkes alterbillede.

Prædikestolen er udført i 1606 med fire felter med arkader adskilt af søjler. Lydhimlen over prædikestolen er sekssidet med forgyldte indskrifter på frisen. Bemalingen i rød og grøn med forgyldte detaljer stammer fra 1939, og baserer sig på den ældre renæssancebemaling.