Hussein 1.

Hussein 1., Husayn ibn Talal, 14.11.1935-7.2.1999, konge af Jordan fra 1952. Hussein blev indsat som konge, da faderen, Talal (1909-72), blev afsat pga. sygdom. Hussein førte gennem hele sin regeringstid en overvejende provestlig politik, der ofte bragte ham på kollisionskurs med hans arabiske naboer og med den politiske opposition i Jordan; således var Parlamentet opløst 1957-67 og 1974-89.

Efter Seksdageskrigen i 1967 og tabet af Vestbredden, der havde været annekteret af Transjordanien (Jordan) siden 1950, indledte Hussein direkte forhandlinger med Israel om israelsk tilbagetrækning, men uden resultat. 1974-88 var Hussein i et permanent politisk modsætningsforhold til PLO, fordi et arabisk topmøde i Rabat i 1974 anerkendte PLO som palæstinensernes legitime repræsentant, et synspunkt, som den jordanske konge ikke kunne anerkende, fordi ca. 75% af den jordanske befolkning var af palæstinensisk herkomst.

I 1988 meddelte Hussein, at han ikke længere betragtede Vestbredden som en del af sit rige. Efter voldsomme politiske uroligheder samme år tillod han den politiske opposition i Jordan at deltage i det politiske liv. I 1994 indgik Hussein en fredsaftale med Israel; desuden forsøgte han at genetablere diplomatiske forbindelser med den palæstinensiske ledelse i Gaza og på Vestbredden.