Scene fra Huset på Christianshavn med Arthur Jensen som viceværten Meyer og Finn Storgaard og Kirsten Hansen-Møller som det unge par Tue og Rikke, af /Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

Huset på Christianshavn

Huset på Christianshavn er en dansk tv-komedieserie, der blev produceret af Nordisk Film for Danmarks Radio i årene 1970-1977. Serien beskrev i folkekomediestil et landsbyagtigt fællesskab blandt beboerne i et hus i et hjørne af København.

Under instruktøren Erik Ballings ledelse blev serien udformet af et forfatterteam bestående af kendte danske forfattere, bl.a. Leif Panduro, Benny Andersen og Lise Nørgaard.

Rollerne som jævne ærkedanskere i kærlig karikatur blev båret af populære skuespillere som Poul Reichhardt, Arthur Jensen og Bodil Udsen. Serien var en af dansk tv's hidtil populæreste og med sine 84 episoder også den længste.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig