Hurrungane
Udsigt mod Hurrungane. Store Skagastølstind er top nr. tre fra venstre. Ovenfor bræen midt i dalen ligger Den Norske Turistforenings hytte Skagastølbu, en nødhytte for bjergbestigere.

Hurrungane er en gruppe høje, forrevne bjergtinder i Jotunheimen i Vestnorge.

Faktaboks

Etymologi

Hurrangane er norsk for 'de, der larmer, buldrer' (pga. sne- og stenskred), afledt af hurre 'larme'.

Ved tindernes fod ligger der flere steder gletsjere. Den højeste top, Store Skagastølstind (2403 m), er Norges tredjehøjeste. Den blev besteget første gang af den britiske bjergbestiger William Cecil Slingsby (1849–1929) i 1876.

Hurrungane indgår i Jotunheimen nasjonalpark og er et af Norges populæreste fjeldklatringsområder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig