Humayun

Faktaboks

Humayun
født:
7. marts 1508
død:
22. februar 1556

Humayun, (tyrkisk 'den lykkelige'), 7.3.1508-22.2.1556, stormogul. Humayun efterfulgte sin far, Babur, som Mogulrigets hersker i 1530. Han måtte tage kampen op med Nordindiens tidligere magthavere, afghanerne, som stadig beherskede Bihar, og i 1540 blev han besejret af afghanernes leder, Sher Shah, som overtog magten i riget. Efter at have sat sine illoyale brødre i Afghanistan ud af spillet besejrede Humayun dog i 1555 Sher Shahs efterfølgere og genvandt Mogulriget.

Den vankelmodige og nydelsessyge Humayun var far til Akbar.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig