Hugo Simberg

Faktaboks

Hugo Simberg
født:
1873
død:
1917

Hugo Simberg, 1873-1917, finsk maler og grafiker. Hugo Simberg, der var elev af Akseli Gallen-Kallela, er især kendt for sine primitive symbolistiske malerier, hvori motiverne ofte kredser om moralske dilemmaer og døden, fx Den sårede engel (1903, Ateneum, Helsinki).

Simberg har tillige lavet en række billeder af skeletter i færd med hverdagsagtige gøremål samt freskoudsmykningen i domkirken i Tampere (1906-07, sammen med Magnus Enckell).

Læs mere om finsk billedkunst.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig