Faktaboks

Hugo Pratt
Født
1927
Død
1995

Hugo Pratt, 1927-1995, italiensk tegneserietegner. Hugo Pratt boede under sin opvækst bl.a. i Venedig og i Etiopien, steder, der går igen i flere af hans historier, der ofte har en livserfaren, kynisk fribytter som hovedperson.

Pratt udviklede gennem sin karriere en særegen, stærkt grafisk tegnestil — tydeligt inspireret af Milton Caniff — undertiden med sorte flader som eneste billeddannende element.

Hugo Pratt begyndte som tegner i midten af 1940'erne, men nåede det største publikum med historierne om eventyreren Corto Maltese, som han påbegyndte i 1967. Hans smukke og mystificerende tegnestil og evne til at gøre sine figurer vedkommende og troværdige har sikret ham et eftermæle som en af 1900-t.s helt store tegneseriekunstnere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig