Hugh O'Neill, Den Store O'Neill, 1540-1616, 2. jarl af Tyrone. Hugh voksede op i England, og ved at samarbejde med Elizabeth 1. opnåede han i 1593 herredømmet over O'Neill-klanen. Hans sejr over englænderne ved Yellow Fort i 1598 sikrede den irske sag støtte i det katolske Europa, men nederlaget ved Kinsale tre år senere satte reelt punktum for den gæliske selvstændighed. Erklæret fredløs af englænderne tilbragte Hugh resten af sit liv i Rom.