Hugh Jackman

Faktaboks

Hugh Jackman
født:
1968

Hugh Jackman, f. 1968, australsk skuespiller med både maskulin og følsom udstråling, der brød igennem som Hollywoodstjerne med X-Men-filmene (2000, 2003, 2006), fulgt af bl.a. Van Helsing (2004) og Australia (2008).

Hugh Jackman viste dramatisk spændvidde som plaget videnskabsmand i Darren Aronofskys The Fountain (2006) og som moralsk anløben tryllekunstner i Christopher Nolans The Prestige (s.å.). I filmatiseringen af Claude-Michel Schönbergs og Alain Boublils musical Les Misérables (2012) spiller Hugh Jackman rollen som Jean Valjean.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig