Hubertus van Doorne, 1900-1979, hollandsk ingeniør og industrimand. Van Doornes væsentligste tekniske indsats er konstruktionen af et anvendeligt kontinuerligt variabelt gear med remtræk via remskiver med variabel radius. I 1972 stiftede han firmaet Van Doorne's Transmissie og helligede sig videreudviklingen af sin opfindelse, som i dag kendes under betegnelsen CVT-gear.