Howard Gardner

Faktaboks

Howard Gardner
født:
1943

Howard Gardner, f. 1943, amerikansk psykolog; professor ved Harvard University. I 1983 formulerede han en teori om syv forskellige intelligensformer: 1) sproglig, 2) musikalsk, 3) logisk-matematisk, 4) spatial (vedr. det rumlige), 5) kropslig-kinæstetisk, 6) interpersonel (mellemmenneskelig), 7) intrapersonel (selvindsigt). Teorien har især haft indflydelse inden for pædagogik og erhvervspsykologi.

Gardner har bl.a. skrevet Multiple Intelligences: The Theory in Practice (1993, da. De mange intelligensers pædagogik, 1997).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig