Hover Kirke (Ringkøbing)

Kirken hører pga. sin fremtoning til en gruppe af landsbykirker, der synes næsten uforandret siden opførelsestidspunktet i tidlig middelalder, og bygningen blev derfor i 2006 optaget i den såkaldte Kulturkanon, hvor den udgør et af 12 arkitekturmonumenter.

Bygningen består af kor og skib fra romansk tid samt et våbenhus på sydsiden af kvadre og munkesten, der muligvis stammer fra senmiddelalderen. En kraftig støttepille af granitkvadre ved vestgavlen er fra 1771, og på korets østgavl er opsat et klokkeudhæng. De ældste dele er opført af granitkvadre over en skråkantsokkel, enkelte steder suppleret af jernalkvadre. Af de oprindelige, rundbuede vinduer er endnu tre i brug på nordsiden, ét i koret, to i skibet, hvor også den retkantede norddør er bevaret som niche. Syddøren, der har en rigere indfatning i form af karmsten med rundstave, er fortsat i brug. Døren er imod sædvanen forskudt mod øst i forhold til norddøren.

Kirkens indre udmærker sig ved det forhold, at der også her er anvendt granitkvadre, idet der normalt blot er brugt rå kamp. Kor og skib dækkes af flade bjælkelofter og forbindes ved en høj korbue.

En bemærkelsesværdig, kalkmalet dekoration fra midten af 1500-tallet blev i 1907 fremdraget på triumfvæggens nordlige halvdel og er senest restaureret i 1973. Den rige og usædvanlige, men også fragmenterede udsmykning viser Isaks ofring, et imiteret vægpanel og rankeslyng.

Ældst af kirkens inventar er det kvadersatte alterbord samt døbefonten, hvis kumme har tovsnoet arkaderække, og fonten har rester af ældre bemaling. Korets præste- og degnestole har elementer af sengotik og renæssance, mens prædikestolen formentlig stammer fra 1645, dog med nymalede arkadefelter. Altertavlen, hvis maleri er en kopi af Anton Dorph (1831-1914), indeholder rester af en renæssancetavle.

• folkekirken
• kirke

• Hover kirke på sogn.dk