Horsens Kommune

Hele kommunen ligger øst for hovedstilstandslinjen for isen fra sidste istid, men terrænet er stærkt præget af isens bevægelser og smeltevandets forløb i afsmeltningstiden.

Nord for Bygholm Å og Horsens Fjord findes et morænelandskab, der er gennemskåret fra nordvest af den kilometerbrede, delvis dyrkede, tektonisk dannede dal med Store Hanstedå og den fredede fjordarm Nørrestrand. Dalen afgrænses af stejle skrænter med slugter og småskove. Øst for dalen stiger terrænet til 70-80 m.o.h., og vest for præges landskabet af den østjyske israndslinje, der viser sig i storbakkerne med bl.a. Bavnehøj (102 m.o.h.) nær Tamdrup Kirke. Syd for Bygholm Å og den opstemmede Bygholm Sø ligger et næsten jævnt morænelandskab, der fra 50-60 m.o.h. skråner mod fjorden og Ølsted Å. Længst mod syd stiger terrænet stejlt til 121 m.o.h. i Bjerrelide Bakke, hvis nordlige del hører til kommunen. Vorsø og hele kystlandet syd for Søvind indgår i et stort fredet område langs nordsiden af Horsens Fjord.

Gudenåen udspringer i Tinnet Krat ca. 20 km vest for Horsens og løber igennem kommunen mod nord til Mossø. Ådalen har mange markant udformede terrasseflader, der findes i forskellige højder i dalsiderne og er skabt i slutningen af sidste istid af Gudenåens skiftende udløb til havet. Her kan der indvindes grus, som indeholder en stor del kvartssand, hvilket gør det velegnet til betonproduktion. Lige syd for Mossø ligger moræneknuden omkring Yding Skovhøj, der med den derpå liggende gravhøj er Danmarks højeste punkt. Omkring Hovedgård og nord herfor findes et større område med dødisrelief. Længere mod vest er landskabet stærkt kuperet, formet i tidligere israndsområder og præget af dødishuller, der ses som søer eller moselavninger. Fra mange af disse lavninger løber skarpt nedskårne dale ud til de større ådale.

Området ved Salten Langsø er et af de mest øde i landet og har ideelle betingelser for vilde dyr og planter. Fra Sukkertoppen (108 m.o.h.) i Højlund Skov er der en storslået udsigt over stejle, fugede skrænter og flade terrasser.

Langs kommunens sydvestlige grænse løber Mattrup Å gennem Halle Sø og Stigsholm Sø i en gletschereroderet dal. En lignende dal løber mellem Ring Sø og Bryrupsøerne. Dalenes næsten parallelle forløb forklares som resultat af forskydninger langs brudzoner i dybereliggende lag.

Sognekirkerne stammer alle fra den romanske periode og er opført af granitkvadre eller frådsten. Tamdrup Kirke, der går helt tilbage til ca. 1050, har tidligromanske kalkmalerier i korbuen fra slutningen af 1000-t. Kirken blev ombygget ca. 1463 og fik samtidig sengotiske kalkmalerier i koret. I kirken fandtes desuden et af de berømte gyldne altre fra ca. 1200, der nu findes på Nationalmuseet. Ørridslev Kirke er opført af frådstenskvadre; her findes også nogle af landets ældste kalkmalerier fra begyndelsen af 1100-t.

Som følge af den gode jord og den centrale beliggenhed har der i den østlige del af kommunen fra middelalderen været en række betydelige hovedgårde. Serridslevgård kendes fra 1346, og Stensballegård nævnes første gang i 1361. 1420-1628 tilhørte den slægten Rosenkrantz, og 1748-1920 var den et stamhus for slægten Krag-Juel-Vind. Boller kendes fra 1350; den tilhørte bl.a. slægten Munk (Bjælke-Munk), indtil den 1483 gik over til slægten Rosenkrantz. Den blev udstykket i 1930.

De dele af kommunen, der ligger øst for den nuværende motorvej og nord og øst for Store Hanstedå, havde i fællesskabstiden trevangsbrug, mens landsbyerne syd for Horsens Fjord havde tovangsbrug. Landgilden var præget af bøndernes pligt til at opstalde og fede stude og okser for herremændene. De sydlige dele af kommunen blev udskiftet meget tidligt, 1772-74, mens der gik 25 år før den sidste landsby i resten af kommunen var udskiftet.

Vest for motorvejen havde landsbyerne derimod et klassisk græsmarksbrug med seks tægter, der hver blev dyrket i tre år og derefter hvilede i tre år. I den vestlige del af kommunen var det de rige muligheder for jagt og fiskeri, som gjorde området attraktivt. Ved Mossø blev omkring 1160 anlagt Voer Kloster som et munkekloster inden for benediktinerordenen og ca. 1250 Vissing Kloster, et nonnekloster af samme orden. Mens nonneklostret blev nedlagt allerede 1430, fortsatte Voer Klosters virksomhed indtil 1552. Et vigtigt økonomisk element for klostrene var Klostermøllen ved Gudenåens udløb i Mossø, der i ombygget form stadig findes og nu giver navn til den avlsgård, som videreførtes efter klostret, og som i 1872 fik en ny hovedbygning, rejst oven på det gamle klosteranlæg.

Vestbirk Vandkraftanlæg ved Gudenåen blev anlagt i 1924 af Vestbirk Oplands Højspændingsanlæg, Hovedgaard Omegns Højspændingsværk og Bjerge-Hatting Herreders Højspændingsanlæg i en tidligere trikotagefabrik. Anlægget består af to turbiner ved en dæmning, der oversvømmede 70 ha og dannede de tre Vestbirksøer. Vandkraften bruges stadigvæk til fremstilling af elektricitet.

Den østjyske længdebane fra Fredericia til Aarhus blev i 1868 ført gennem kommunen med stationer i Hatting, Horsens, Tvingstrup og Hovedgård. Omkring år 1900 blev Horsens et jernbaneknudepunkt: Først blev Horsens-Juelsminde-banen anlagt (1884-1957), dernæst blev i 1891 anlagt jernbanen Horsens-Tørring, der i 1929 blev ført videre til Brande og Thyregod under navnet Horsens Vestbaner. Den blev nedlagt i 1957. I 1899 blev jernbanen Horsens-Bryrup anlagt. Den blev videreført til Silkeborg i 1929, men blev nedlagt i 1968. Den gav anledning til betydelig vækst i stationsbyen Grædstrup. Endelig eksisterede 1904-67 jernbanen Horsens-Odder. Hovedlandevejen mellem Vejle og Skanderborg gennem Horsens blev anlagt i årene 1821-41. Den blev i vidt omfang afløst af Den Midtjyske Motorvej, der blev åbnet i 1990.

Uden for Horsens er kommunen præget af mange mindre virksomheder og få store. Den største arbejdsplads findes inden for bygningsindustrien og ligger i Østbirk. I Hovedgård er der træ- og metalindustri; der er udlagt industriarealer i tilknytning til lokalcentrene.

Brædstrup by har haft en vis befolkningsvækst siden 1995. Størstedelen af de tidligere mange spredte smålandbrug er blevet slået sammen eller nedlagt. En stor del af kommunens indbyggere arbejder i Horsens. Desuden pendler mange til Aarhus.