Horsens Kommune strækker sig fra bunden af Horsens Fjord og op i Det Midtjyske Søhøjland. I den nordvestligste del af den kuperede og skovrige kommune finder man bl.a. Yding Skov med Yding Skovhøj, som længe mentes at være landets højeste punkt. Et stort antal åer løber i de dybe dale skabt under sidste istid, bl.a. Gudenå, og dertil kommer en del søer, fx Nørrestrand, som tidligere var en fjordarm med forbindelse til Horsens Fjord. Kystlinjen langs Horsens Fjord er præget af lave klinter, og inde i fjorden ligger den lille fredede ø, Vorsø, som især er kendt for sit fugleliv. Længere ude i Kattegat ligger Endelave, som både har opdyrket land og større områder med skov og strandeng, hvor et mangfoldigt plante- og dyreliv trives, ikke mindst trækkende ande- og vadefugle.
Det frugtbare kommuneområde har været beboet siden slutningen af sidste istid, og de første jordbrugere slog sig ned langs fjorden, hvorfor kyststrækningen er særlig rig på stenalderbopladser. De fleste af kommunens eksisterende byer blev etableret i vikingetiden, også hovedbyen Horsens, som i middelalderen fik status af købstad. Byens strategiske placering ud til fjorden gjorde, at den fungerede som handels- og anløbsplads, og også for kongemagten havde området betydning: Den såkaldte tvangsborg Bygholm, der nu kun eksisterer som et voldsted i Bygholm Park, blev opført for at tvinge de »stivsindede jyder« til at underlægge sig kronen.
I den tidlige middelalder blev flere kirker bygget i kommuneområdet, og i Tamdrup findes en af landets ældste stenkirker, som er fra ca. 1125. I 1200- og 1300-tallet blev to klostre etableret i Horsens, og tilbage står i dag Horsens Klosterkirke, hvis inventar er usædvanlig velbevaret. Ligeledes i middelalderen blev herregården Boller anlagt. Herregården, som er kendt for at have huset Christian 4.s forviste hustru Kirsten Munk, blev dog gennemgribende ombygget til det renæssanceanlæg, man kan se i dag.
Horsens blev industrialiseret allerede i første halvdel af 1800-tallet, og i de følgende årtier blev byens infrastruktur forbedret betydeligt med havnens udvidelse og jernbanernes anlæggelse, og nye virksomheder som Emil Møllers Telefonfabrik og tekstilfabrikken Crome & Goldschmidts Fabriker satte deres præg på byen. Crome & Goldschmidts Fabriker begyndte som en virksomhed placeret inden for murene i Horsens Tugthus (senere kaldet Horsens Statsfængsel). Fængslet blev opført i årene 1847-54, og lige siden har det domineret byen visuelt med sin imposante, firfløjede hovedbygning.
I samme periode udviklede mange af kommuneområdets landsbysamfund sig med stor hast til at blive stationsbyer med egen industri og håndværksvirksomheder. Samtidig undergik landbruget en voldsom udvikling, eksporten af især svinekød og mejeriprodukter steg, og kommunen var hjemsted for et af landets første andelsmejerier samt verdens første andelsslagteri. Efter 2. Verdenskrig blev både industrien og landbruget gradvis mere effektiviseret, og fx lå landets største producent af tv-apparater i 1960’erne, Arena, i Horsens. Den udsprang af cykel- og radioproducenten Hede Nielsens Fabriker.
Privatbilismens udbredelse betød, at flere valgte at bosætte sig i de mindre byer, hvorfra de pendlede til større byer både i og uden for kommuneområdet for at arbejde. Således fordoblede Brædstrup fx sit befolkningstal i perioden 1920‑70.
Denne udvikling er fortsat. Kommunen, som blev til efter en sammenlægning af Horsens, Gedved og Brædstrup Kommuner i forbindelse med Strukturreformen i 2007, er befolkningsmæssigt en af de hurtigst voksende i Jylland.
Med sin placering mellem Aarhus og Vejle og med sit store antal af virksomheder tiltrækker den både tilflyttere, som finder arbejde inden for kommunegrænsen, og dem, som vælger at bosætte sig her og pendle til arbejde uden for kommunen. Den er desuden stadig kendetegnet ved både at have en stor landbrugsproduktion og en betydelig andel af industri. Nord for Horsens finder man eksempelvis Danmarks største svineslagteri, Danish Crown. I Østbirk ligger Østbirk Bygningsindustri A/S med det kendte underselskab VELUX, som siden etableringen i Østbirk i 1946 har produceret ovenlysvinduer. Og det svenske selskab Lantmännen Unibake Danmark Frost, som fremstiller brød og kager, har hovedkontor i Hatting. Regionshospitalet Horsens er kommunens største offentlige arbejdsplads næst efter kommunen selv.
Hovedbyen Horsens er karakteriseret ved at have undergået en drastisk forandring fra at være en industri- og fængselsby til at blive et centrum for kulturelle begivenheder og turisme. Det gamle Horsens Statsfængsel danner nu under navnet FÆNGSLET ramme om en række årligt tilbagevendende events som fx Krimimessen Horsens og Horsens Middelalderfestival samt større koncerter, ligesom det huser Fængselsmuseet med en af verdens største samlinger omhandlende moderne straffehistorie.
Af vigtige museer kan også nævnes Danmarks Industrimuseum, der er et af landets førende af sin art, og Horsens Kunstmuseum, som bl.a. har en betydelig samling af værker af Michael Kvium, der er født og opvokset i Horsens. Byen har også fostret andre billedkunstnere, bl.a. Emmy og Ludovica Thornam. De to søstre var blandt de få kvindelige kunstnere, som slog igennem i 1800-tallet og kunne leve af deres fag.
Med Sophus Claussens Unge Bander – fortælling fra en Købstad (1894) fik Horsens sin første store roman, mens Henning Mortensen hundrede år senere viede hele ti bind til byen med serien om Ib Nielsen.
Det religiøse liv i Horsens Kommune og særligt i landsbysognene har været og er fortsat præget af den grundtvigianske tanke, hvilket bl.a. har dannet grobund for en række skoler. I Gedved blev der fx etableret en højskole i 1854, som siden blev omdannet til Gedved Lærerseminarium (der dog er nedlagt i dag). I Vestbirk blev der både oprettet et forsamlingshus, en højskole, friskole og efterskole, som alle på nær højskolen fortsat er aktive. I det hele taget er der mange uddannelsesinstitutioner i kommunen, som med bl.a. det nye campusområde, der forventes færdigt i 2021, markerer sig som en vigtig uddannelseskommune i regionen.
