Hornbæk. Hornbækbanen - toget kører mellem Helsingør og Gilleleje.

.

Hornbæk Kirke.

.

Hornbæk er et tidligere fiskerleje, der sidst i 1800-tallet udviklede sig til en prominent badeby. Hornbæk ligger på Nordsjællands Øresundskyst 12 km nordvest for Helsingør og udgør sammen med Dronningmølle et samlet byområde; 5257 indb. (2017).

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra ca. 1160 som Hornisbeck 'bækken, der passerer Horni', gammelt navn på Horneby Sø, af det gammeldanske ord horn i betydningen 'fremspring'.

Gode strande ligger øst og vest for indsejlingen til den lille havn med stejlepladser. Hornbæk har fysiurgisk hospital, plejeinstitutioner, kursuscenter og kirke. Det tidligere badehotel Trouville er i dag omdannet til ferielejligheder.

Et større sommerhusområde strækker sig ind i landet bag det befærdede hovedstrøg og vest for den 32 ha store Hornbæk Sø. Helsingør-Hornbæk-banen blev anlagt i 1906 og forlænget til Gilleleje 1916. Hornbæk Plantage øst for byen blev anlagt i 1700-tallet for at dæmpe sandflugten.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig