Hongkongs historie

Efter Opiumkrigen blev øen Hongkong i 1842 afstået til Storbritannien; med afslutningen af The Arrow War i 1860 fulgte sydenden af Kowloonhalvøen, og i 1898 fik Storbritannien et 99-års lejemål på New Territories foruden 235 øer. Hongkong blev en vigtig oplagsplads for handel mellem Kina og Vesten; befolkningstallet voksede pga. flygtningestrømme fra Kina i forbindelse med uroligheder og hungersnød og passerede 300.000 ved indgangen til 1900-t.

Under den japanske besættelse af Hongkong 1941-45 faldt indbyggertallet betragteligt, men efter kommunisternes sejr i Kina i 1949 flygtede over 1 mio., heriblandt mange af Kinas dygtigste forretningsfolk, til den britiske koloni, som dermed indledte en kraftig økonomisk vækst. Siden begyndelsen af 1980'erne har Hongkong desuden været centrum for investeringer i Kina.

Med udsigt til lejemålets udløb i 1997 var Storbritannien tvunget til at indlede forhandlinger med Kina, og i 1984 blev en aftale om Hongkongs tilbagevenden til Kina 1.7.1997 underskrevet. Under princippet "ét land — to systemer", som blev formuleret af Deng Xiaoping, skal Hongkong i en 50-årig overgangsperiode fungere som et særligt administrativt område med stor autonomi. The Basic Law, som gælder for Hongkong fra 1997, blev stadfæstet af Kina i 1990.

I 1984 indledte Storbritannien en forsigtig demokratiseringsproces; de første indirekte valg til Hongkongs Legislative Council blev afholdt i 1985, og de første direkte valg i 1991. Kina anså imidlertid demokratiseringsprocessen for et britisk forsøg på at sikre sig fortsat indflydelse i Hongkong.

Modsætningerne mellem Kina og Storbritannien forstærkedes efter udnævnelsen i 1992 af Christopher Patten (f. 1944) til britisk guvernør i Hongkong. Patten bekendtgjorde planer om yderligere demokratisering af valgmåden til Legislative Council. Denne reformplan anfægtede ikke guvernørens suveræne magt, men udnyttede uklarheder i The Basic Law med hensyn til overgangsperioden. Det udløste vrede i den kinesiske ledelse, som ikke var blevet inddraget i forhandlingerne. Reformen blev ført ud i livet med valg 1994-95; et godt valg for den prokinesiske fløj i Legislative Council sammen med en valgdeltagelse på mindre end 40% gjorde dog, at resultatet ikke var en klar britisk sejr.

I december 1995 udnævnte Kina en "Forberedende Komité" for Hongkongs Særlige Administrative Region og meddelte, at Legislative Council (LegCo) ville blive opløst straks efter 1. juli 1997. Hongkong har siden 1997 udviklet egentlige politiske partier, som dog er kommet under stigenede pres fra bystyret og regeringen i Beijing.

Hongkong er i dag en region i Kina under "særlig administration". I 2004 erklærede regeringen i Beijing, at indbyggerne i Hongkong ved det kommende valg ikke længere kunne vælge bystyrets leder, og det kommunistiske styre har lavet flere indgreb i de rettigheder, som Storbritannien ellers havde forhandlet på plads for Hongkong. Medlemmer af Hongkongs demokratibevægelse har erklæret sig uforstående her overfor og udtrykt, at det er i strid med en del af "overdragelsesaftalen" mellem Storbritannien til Kina.

I december 2005 fremsatte Hongkong-regeringen et forslag om moderate udvidelser af vælgernes rettigheder; utilstrækkeligt efter den demokratiske oppositions opfattelse, og oppositionen viste sig i stand til at blokere for forslaget. Oppositionens krav om almindelig valgret til henholdsvis valg af landets leder og den lovgivende forsamling (LegCo) er herefter i praksis udskudt.

Der er ellers i Kina stor tolerance med hensyn til det økonomiske og forretningsmæssige samarbejde med Hongkong. For så vidt angår forretningstransaktionerne, er grænserne i praksis fjernet. Forholdet mellem Folkerepublikken Kina og Hongkong og Macau er principielt baseret på respekten for modellen om "ét land – to systemer".

I foråret 2019 indledte demonstranter i Hongkong aktioner som en protest mod en lov vedtaget af Hongkongs bystyre med Carrie Lam i spidsen – muligvis efter pres fra styret i Beijing – om, at borgere i Hongkong i visse tilfælde kunne blive udleveret til retsforfølgelse i selve Kina. Demonstranterne påpegede, at denne lov var et brud på Hongkong-borgernes rettigheder, som de var blevet garanteret, da Hongkong gik fra at være en britisk koloni til at være en formel del af Kina efter princippet om "ét land – to systemer".

Samtidig krævede demonstranterne også, at deres protester ikke blev karakteriseret som et oprør (hvilket kan give op til ti års fængsel), at politiet beklagede deres ageren over for demonstranterne, og at Carrie Lam trådte tilbage. I september 2019 trak Carrie Lam loven om mulighed for udvisning til retsforfølgelse i selve Kina tilbage, men protesterne fortsatte, da de andre af demonstranternes krav ikke blev opfyldt. I løbet af 2020 ebbede protesterne dog ud. En medvirkende årsag var covid 19-pandemien.

I maj 2022 blev John Lee valgt som ny leder af Hongkongs bystyre efter Carrie Lam. John Lee var viceleder, mens Carrie Lam var i spidsen for bystyret, og repræsenterer en prokinesisk linje. Lee blev indsat den 1. juli 2022.

• Hongkong