Skotlands parlament | lex.dk – Den Store Danske

Det skotske parlament, Holyrood, designet af den spanske arkitekt Enric Miralles

Skotske parlament, Holyrood

Af Robert Chr. Thomsen.

Licens: CC BY SA 3.0

Det skotske parlaments hovedsal (Debating Chamber)

Holyrood, debating chamber

Af Robert Chr. Thomsen.

Licens: CC BY SA 3.0

Det skotske parlament er Skotlands lovgivende forsamling. Parlamentet har et enkelt kammer med 129 medlemmer, som er valgt for fem år ad gangen. Det seneste valg blev afholdt 6. maj 2021 med Scottish National Party, SNP, som vinder.

Faktaboks

Også kendt som: Skotsk gælisk: Pàrlamaid na h-Alba, Holyrood

Den skotske regering og førsteminister udpeges primært blandt de valgte medlemmer af det politiske parti, som modtager flest stemmer. Valgsystemet inkluderer både regionale liste-valg og flertalsvalg i enkeltmandskredse.

Siden Dronning Elizabeth 2. åbnede dets nye bygninger i 2004, har det skotske parlament ligget i Holyrood-delen af Edinburgh umiddelbart ved siden af det royale Holyrood-slot, og omtales derfor ofte blot som ’Holyrood’. Parlamentsbygningen er designet af den spanske arkitekt Enric Miralles.

Det skotske parlaments kompetence

Siden parlamentets formelle åbning den 1. juli 1999 har det skotske parlament kunnet vedtage egne love på en række områder, som ikke er ’reserveret’ parlamentet i Westminster.

Det nuværende parlament er ikke en genetablering af det, som opgav Skotlands uafhængighed (og dermed nedlagde sig selv) i 1707. Ved en folkeafstemning den 11. september 1997 stemte 74% af de stemmeafgivende skotter for ’devolution’ – det vil sige selvstyre – og dermed decentralisering af en række lovgivende kompetencer (samt begrænsede skattemæssige beføjelser) fra det britiske parlament, Westminster, i London til et skotsk parlament i Edinburgh.

Holyrood kan udelukkende lovgive på områder, som er blevet decentraliseret til det gennem selvstyreloven, Scotland Act. Siden dens vedtagelse i 1998 er den dog blevet tilpasset og kompetenceområderne udvidet i flere omgange (2012 og 2016). Især 2016-ændringerne, som var resultatet af alle de store britiske partiers løfter i forbindelse med Skotlands meget tætte folkeafstemning om selvstændighed i 2014, var betydelige. De førte til det, der er blevet kaldt ’Devo Max’, som blandt andet giver den maksimale grad af finanspolitisk selvstyre. Der er løbende uenighed mellem de to lovgivende forsamlingers regeringer om, hvor grænsen mellem de to parlamenters kompetencer går.

Det skotske parlaments beføjelser (udvalgte)

Landbrug, fiskeri og skovbrug
Miljø, fødevaresikkerhed og fødevarestandarder
Forbrugerbeskyttelse og -rådgivning
Økonomisk udvikling
Indkomst- og andre skatter, inkl. lokale (Council) skatter
Uddannelse (alle niveauer)
Skotsk og gælisk sprog
Sundheds- og socialvæsen
Retssystem, inkl. domstole, civil- og strafferet
Politi- og fængselsvæsen, brand- og redningstjenester
Alkoholbevilling
Boligpolitik, byggestandarder og -tilladelser
Kultur, sport, kulturarv og turisme
Offentlig transport og vejnettet
Skibsfart og havne

Det britiske parlaments ’reserverede’ lovgivningsmæssige beføjelser for Skotland (udvalgte)

Forfatningsmæssige spørgsmål
Udenrigspolitik og forsvar
Indvandring og statsborgerskab
Finans-, økonomi- og pengepolitik
Visse skatteområder, såsom motorafgifter, selskabs- og udbytteskat
Pensioner
Narkotika- og våbenpolitik
Handel, såsom import- og eksportkontrol, forbrugerbeskyttelse og produktstandarder
Sociale ydelser
Medielovgivning
Postvæsen og telekommunikation
Mål og vægt
Energi, inkl. elektricitet, kul, olie, gas, atomkraft.

Den første Labour-regering under Tony Blair støttede kraftigt skotsk (samt walisisk og nordirsk) selvstyre i slut-1990erne og havde en rimelig forventning om, at Skotland med eget parlament også lokalt ville stemme Labour, sådan som det har været tilfældet i stort set alle landsdækkende valg siden begyndelsen af 1900-tallet. I de første år med selvstyre var det da også Labour, som skotterne valgte til lokalregering. Skotterne har fortsat stemt til venstre for den politiske midte både lokalt og ved landsvalg, men siden 2007 har Scottish National Party, SNP, siddet solidt på magten i Holyrood, hvilket har givet mulighed for at indføre radikalt anderledes politikker fra de, der generelt eksisterer i Storbritannien. Blandt andet afskaffede SNP-regeringen i 2007 egenbetaling af studieafgifter for skotske universitetsstuderende, og i 2010 afskaffedes afgifterne på receptpligtig medicin.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Skotlands historie og samfund

Robert Chr. Thomsen

Lektor, Aalborg Universitet