Holmenkollrennene er et norsk skistævne, som årlig afholdes ved Holmenkollen riksanlæg i Oslo. Det blev afholdt første gang i 1892.
Konkurrencerne omfatter de nordiske skidiscipliner langrend, skihop og nordisk kombination. Især skihopkonkurrencerne er et tilskuertilløbsstykke. I 1996 var der ca. 330 deltagere i 11 forskellige konkurrencer, hvoraf flere fungerede som World Cup-finaler. Ca. 80.000 tilskuere på stadion op langs løjperne fulgte konkurrencerne.
Den mest vindende gennem tiderne er nordmanden Thorleif Haug (1894-1934), som 1918-21 og 1923-24 vandt 50 km langrend og 1919-21 nordisk kombineret.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.