Holmenkatastrofen, brandkatastrofe 23.11.1951, da Marinens søminedepot på Quintus-arealet på Holmens nordøstligste del sprang i luften. Københavns Brandvæsen havde forinden ved flere lejligheder rettet henvendelse til Holmens chef for at få kendskab til eventuelle sprængfarlige områder og bygninger på området. Dette ønske blev afvist med den begrundelse, at Holmen havde sit eget brandvæsen, som normalt selv ville kunne løse sådanne opgaver, samt at såfremt der mod forventning skulle opstå behov for civil assistance, så ville der altid være en militær fagmand til stede, der ville kunne vejlede de civile køretøjer. Da branden opstod, var Holmens eget brandvæsen reduceret til blot at bestå af en trehjulet budcykel med to skumslukkere, hvis personel bestod af værnepligtige. Der var ingen militær fagmand til at vejlede de ni tilkaldte civile brandkøretøjer om eventuelle risici for eksplosioner. Et til sådanne situationer udarbejdet "brand"-kort over området blev ikke anvendt. Det ville heller ikke have hjulpet, idet Søværnet ikke selv mente, at der fandtes sprængfarlige områder på Holmen.

Branden blev observeret af nogle civile forbipasserende kl. 22.30, hvorpå der 10 minutter efter blev slået alarm til det civile brandvæsens hovedstationen og den i Markmandsgade samt Falck. Branden var antagelig opstået ved en kakkelovnseksplosion på 1. sal i bygningen og havde derfra bredt sig. I stueetagen befandt der sig 11 søminer med en samlet mængde sprængstof på 4,7 tons. Ved ankomsten til brandstedet begyndte personel fra Københavns Brandvæsen og Falck straks slukningsarbejdet, som blev afbrudt kl. 22.53, da bygningen eksploderede. Herved omkom 11 civile brandfolk, tre Falck-reddere samt to befalingsmænd fra Søværnet. Herdover kvæstedes eller såredes ca. 75 personer. Flere af brandslukningskøretøjerne blev totalskadet. Disse kunne ikke erstattes fra den ene dag til den anden og resulterede derfor i en forringelse af beredskabet. Nogle nærliggende bygninger og jordvolde begrænsede nogle af trykbølgens skader, men på Amager og i den indre by knustes tusindvis af ruder. Allerede næste formiddag besøgte kong Frederik 9. ulykkesstedet.

Der nedsattes efterfølgende en kommission under ledelse af viceadmiral A.H. Vedel, der skulle belyse årsagen til ulykken samt placere ansvaret for denne. Det viste sig, at ledelsen ikke mente at have haft kendskab til aktiviteterne i Søminedepotet, der i øvrigt havde fået afslag på et ønske om installering af den mere brandsikre centralvarme. Sømineeksperterne var heller ikke klar over, at trotyl kan eksplodere ved opvarmning. Ansvarsplaceringen blev derimod ikke fastslået, selvom seks militære overordnede blev stillet for retten, men alle blev frikendt.

De omkomne blev bisat ved højtidelighed i Vor Frue Kirke i København, hvor kongeparret deltog. På Københavns Hovedbrandstation opsattes 1.12.1952 en mindeplade med navnene på de 11 omkomne brandfolk.

Litteratur: Sune Wadskjær Nielsen: Holmenkatastrofen (2008).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig