Det officielle sprog i Holland er nederlandsk. I daglig tale kaldes den form for nederlandsk, der tales i Holland, for hollandsk, til forskel fra flamsk i Belgien.

I den nordvestlige provins Friesland har frisisk status af officielt sprog ved siden af nederlandsk. Limburgsk, nedersaksisk (plattysk), sinti-romani og jiddisch nyder alle beskyttelse som regional- eller mindretalssprog. Også nederlandsk tegnsprog (Nederlandse Gebarentaal eller NGT) er beskyttet i hollandsk lovgivning og må anvendes i juridiske sammenhænge og i nødsituationer.

På de caribiske øer Bonaire, Sint Eustatius og Saba har såvel engelsk som det portugisisk- og spanskbaserede kreolsprog papiamento officiel status ved siden af nederlandsk.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig