Hollands politiske partier | lex.dk

Den religiøse og politiske opsplitning førte i slutningen af 1800-tallet til en "søjleopdeling" af landets politiske struktur. Kirkelige og/eller ideologiske tilhørsforhold blev afgørende for valg af skole, universitet, fagforening, hospital, sportsklub og politisk parti, og hollandsk politik blev herefter i høj grad et spørgsmål om at mægle mellem "søjlerne".

Tidlige politiske partier

Det første hollandske masseparti, Anti-Revolutionaire Partij, ARP, blev dannet i 1879 og søgte ud fra et ortodokst calvinistisk standpunkt at modarbejde det moderne profane samfund; herudfra spaltede sig i 1908 det konservative Christelijk-Historische Unie, CHU. Desuden fandtes flere små, strengt ortodokse calvinistiske partier.

Et romerskkatolsk parti, Rooms-Katholieke Staatspartij, tiltrak fra 1926 de fleste katolske vælgere; efter 2. Verdenskrig tog det navneforandring til Katholieke Volkspartij, KVP, og gav adgang for ikke-katolikker.

Det socialdemokratiske Partij van de Arbeid, PvdA, har rødder tilbage til 1894, men det blev reorganiseret i 1946.

Forskellige liberale partier har siden 1948 været samlet i Volkspartij voor Vrijheid en Democratij, VVD.

Nye partier siden 1960'erne

Siden 1960'erne er søjlesystemet i nogen grad brudt ned, og et liberalt-radikalt parti, Democraten 66, D66, blev stiftet i 1966 for at sprænge den eksisterende partistruktur.

For at modvirke stemmetab slog ARP, CHU og KVP sig i 1980 sammen i Christen Democratisch Appel, CDA, og i 1989 fusionerede flere venstrefløjspartier i en rød-grøn koalition, Groen Links.

Lijst Pim Fortuyn, LPF, blev stiftet 2002 på kritik af Hollands politik mht. indvandring og integration. Partiet fik i første omgang mange stemmer og mandater, men efter mordet på stifteren Pim Fortuyn er partiet gået tilbage.

Samme år blev "Partij voor de Dieren” (PvdD), grundlagt. Dette parti betragter dyr som de allersvageste i samfundet og har som grundlæggende mål at føre en mere dyre- og miljøvenlig politik. Partilederen for PvdD er Esther Ouwehand. Den 30. november 2006 blev Holland det første land i verden, hvor et parti med dette hovedmål blev repræsenteret i parlamentet.

I august 2023 dannede Pieter Omtzigt partiet Nieuw Sociaal Contract (NSC), 'ny social kontrakt'. Partiets program drejer sig om god regeringsførelse og social sikkerhed.

Venstrefløjen

Blandt de nuværende partier anses Partij voor de Dieren, SP, GroenLinks og PvdA som 'venstrefløjen'. For D66 er denne betegnelse mindre sikker, især efter partiets deltagelse i Balkenende-II-regeringen, ledet af Jan Peter Balkenende. Partiet betragtes dog stadig som 'centrumvenstre'.

Højrefløjen

Strengt ortodokse calvinistiske partier som Staatkundig-Gereformeerde Partij (SGP), som blev grundlagt i 1918 og dermed er Hollands ældste endnu eksisterende parti, kan uden megen diskussion placeres på højrefløjen.

Partier, som ikke entydigt er på en af fløjene

Med partier som VVD og CDA forholder det sig anderledes. Set ud fra disse partiers holdninger til indkomst, statsintervention og opretholdelsen af lov og orden tilhører de højrefløjen. På områder som etiske spørgsmål (abort, aktiv dødshjælp) betragtes VVD imidlertid mere som et venstrefløjsparti.

ChristenUnie støtter en stærk miljøpolitik og kan også betragtes som tilhørende venstrefløjen på det sociale område. Når det kommer til spørgsmål om normer og værdier, ligger partiet dog mere til højre.

Efterhånden bliver miljøpolitikken stadig mere definerende for de hollandske partier. BoerBurgerBeweging (BBB) opstod fra de sociale medier og blev grundlagt i 2019, kort efter starten på bondeprotester mod de planlagte foranstaltninger på grund af kvælstofkrisen. BBB hævder at repræsentere borgernes, landbefolkningens, landbrugssektorens, fiskeriets, gartneriets og jægernes interesser og har en social-konservativ signatur.

Yderfløjene

I 1980'erne og 1990'erne blev Centrum-democraten anset for at være ekstremhøjrefløjen. Endnu mere radikale var Nederlandse Volksunie og CP'86.

Yderst til venstre eksisterede partier som Kommunistische Eenheidsbeweging og Socialistiese Arbeiderspartij. Selvom sådanne ekstreme partier i lang tid stort set ikke har været til stede i parlamentet, er partier på højrefløjen de seneste år (frem mod 2023) igen blevet større. Eksempler herpå er Partij voor de Vrijheid (PVV) og Forum voor Democratie (FVD), som på grund af deres holdninger til 'nye nederlændere' ofte karakteriseres i pressen som højrenationalistiske. PVV blev oprettet i 2006 af Geert Wilders, efter hans afgang fra VVD. Partiet fik i november 2023 et godt valg og 37 mandater i parlamentet.

FVD blev grundlagt som et politisk parti i 2016 af Thierry Baudet. Kernen i programmet er at indføre forskellige former for direkte demokrati samt at styrke og/eller genvinde national suverænitet.

Strømninger siden 1800-tallet

Således har de dominerende strømninger i nederlandsk politik ændret sig markant siden 1800-tallet. I 1800-tallet blev parlamentet domineret af liberale og konservative. Ved slutningen af 1800-tallet begyndte socialdemokratiet og de konfessionelle strømninger langsomt at overtage denne position. Siden 1980'erne begyndte neoliberalismen at opstå, og senere også neonationalismen.

Et parlament med usædvanligt mange partier

Foruden disse partier er der flere mindre, og efter valget i november 2023 er 15 partier repræsenteret i parlamentet, som kaldes Generalstaterne.

Spærregrænsen er meget lav for et europæisk land, så 0,67 % af stemmerne giver 1 mandat.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.