Hollands forfatning er fra 1814 med en række ændringer, senest i 1983. Holland er et konstitutionelt og arveligt monarki. Den lovgivende magt ligger hos monarken og parlamentet, Generalstaterne (Staaten-Generaal), i forening.
Parlamentets Førstekammer har 75 medlemmer, som vælges af de 12 provinsråd for en fireårsperiode ved indirekte valg. Andetkammeret med 150 medlemmer vælges for en fireårsperiode ved direkte forholdstalsvalg.
Både regeringen og Andetkammeret kan fremsætte lovforslag, mens Førstekammeret alene har ret til at bifalde eller forkaste dem.
Den udøvende magt ligger hos monarken, der udnævner statsministeren, som derefter sammensætter regeringen. Ministre må ikke være medlemmer af parlamentet, men de kan overvære møderne og deltage i debatterne; de er kollektivt ansvarlige over for parlamentet.
Et statsråd, Raad van State, på 28 medlemmer udpeges og ledes formelt af monarken som præsident, reelt af en vicepræsident. Raad van State kan rådgive på alle lovområder; medlemmerne sidder på livstid og repræsenterer et bredt spektrum af samfundslivet inkl. tidligere politikere, folk fra erhvervslivet, fagforeningsfolk, videnskabsmænd, dommere osv.
Provinserne har betydelig autonomi. De 12 folkevalgte provinsråd, som hvert udpeger et styrende råd, ledes af en commisaris udnævnt af regeringen.
Hollandske Antiller er en autonom del af kongeriget.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.