Holland - arkitektur

Holland. Van Nelle-tobaksfabrikken i Rotterdam, opført 1929 af J.A. Brinkmann og L.C. van der Vlugt, er et hovedværk i 1900-tallets industriarkitektur.

.

Holland oplevede som følge af landets blomstrende handel en livlig byggeaktivitet i 1600-tallet, især i de centrale byer Amsterdam og Haag, hvor bygherrerne ofte tilhørte det velhavende og magtfulde borgerskab.

1600-tallets arkitektur er karakteriseret ved en tiltagende enkelhed, der tydeligst ses i den såkaldte hollandske klassicisme, en stram og enkel, næsten puritansk, Palladio-inspireret stil, med hvilken det protestantiske Holland symbolsk markerede afstanden til det katolske Sydeuropa efter løsrivelsen fra Spanien.

Et af hovedmonumenterne er Pieter Posts og Jacob van Campens fyrstepalads Mauritshuis i Haag (1633-1644), hvor facaden smykkes af karakteristiske kolossalpilastre. Et lidt senere eksempel er van Campens rådhus (1648-1655) i Amsterdam, en stor, enkel stenbygning, der i dag fungerer som kongelig residens.

Den samme klassicerende tendens ses i kirkebyggeriet, bl.a. van Campens Nieuwe Kerk i Haarlem (1645-1649), hvis nøgterne udtryk står i skarp kontrast til den mere overdådige, italienskinspirerede barokstil, som man yndede i den sydlige, katolske del af Nederlandene.

Blandt periodens borgerhuse kan fremhæves Philip Vingboons klassicerende gavlhuse (1662-1665) langs Herengracht i Amsterdam.

I anden halvdel af 1600-tallet spores tydeligt indflydelsen fra den klassicistiske, men pompøse, franske barokarkitektur, introduceret i Holland af den franske arkitekt Daniel Marot, der bl.a. tegnede Vilhelm 3.s slot Het Loo (1685-1687) samt et af 1700-tallets mere markante byggerier, det kongelige bibliotek (1734-1738) i Haag.

Den franskinspirerede klassicisme afløstes i slutningen af 1700-tallet af en egentlig nyklassicisme, som er repræsenteret af kirken Santa Rosalia i Rotterdam (1777-1779).

Hollandsk arkitektur i 1800-tallet står noget i skyggen af de foregående århundreders bygninger. Den arkitektoniske udvikling fulgte det øvrige Nordeuropa, tidligt i århundredet møder man således den græskpåvirkede klassicisme i fx pavillonen i Scheveningen (1826) og senere i retsbygningen i Leeuwarden (1846).

Genoptagelsen af de historiske stilarter fortsatte med nygotikken, der gjorde sit indtog omkring 1840, da bl.a. den katolske kirke i Harmelen (1838) opførtes i en middelalderinspireret stil.

1850-2010

Omkring 1850 afløstes klassicismen af en historisk eklekticismes ekspressive arkitektur. P.J.H. Cuypers, der var optaget af Eugène Emmanuel Viollet-le-Ducs arbejde, varslede med et konstruktivt og rationelt arkitektursyn overgangen til den modernisme, som Hendrik Petrus Berlage markerede med børsbygningen i Amsterdam (1896-1903). Store, enkle former afspejler funktionen og konstruktionen med en ærlighed over for materialernes anvendelse og håndværksmæssige forarbejdning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig