Faktaboks

Holger Poulsen
Født
14. juni 1914
Død
3. december 1982

Holger Poulsen, 14.6.1914-3.12.1982, dansk zoolog og pioner inden for adfærdsbiologien. Fugles adfærd havde hans særlige interesse, hvilket bl.a. i 1953 resulterede i den første danske disputats på området. Han var tilknyttet Københavns Universitet som den første underviser i adfærdsbiologi, men hans forskning foregik i Zoologisk Have i København.

Han var stærkt interesseret i at forbedre forholdene for dyr i fangenskab og var foregangsmand inden for feltet dyrevelfærd. Han deltog livligt i den offentlige debat om adfærdsbiologiske emner, bl.a. i stridighederne om det biologiske grundlag for menneskets adfærd.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig