Holger Juul Hansen

Faktaboks

Holger Juul Hansen
født:
14. august 1924
død:
19. marts 2013

Holger Juul Hansen, 14.8.1924-19.3.2013, dansk skuespiller; gift m. Else-Marie Hansen 1952-65, derefter med solodanserinde Inge Juul Hansen (f.1945).

Holger Juul Hansen kom efter fem sæsoner ved landsdelsscenerne i Aalborg og Odense til København, hvor han først markerede sig i Allé Scenens overvejende franske lystspilrepertoire 1953-57 og fik sit definitive gennembrud på Det Ny Teater 1957-59 som både alvorlig og vittig karakterskuespiller, fx i Bagtalelsens skole (1958) og Englen på torvet (1959).

1961-87 spillede han på Det Kongelige Teater et stort og varieret repertoire og var periodisk udlånt til andre teatre. Han gjorde sig siden gældende som lystspilskuespiller, men fik nogle af sine bedste roller på tv, bl.a. som bankdirektør Varnæs i Lise Nørgaards TV-serie Matador (1978-82) og som overlæge Moesgaard i Lars von Triers TV-serie Riget (1994 og 1997).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig