Hohenstaufen

Artikelstart

Hohenstaufen, tysk dynasti, hertuger af Schwaben 1079-1268, konger af Tyskland 1138-1254, af Sicilien 1194-1266 og af Jerusalem 1229-44, tysk-romerske kejsere 1155-1250.

Slægten har fået navn efter borgen Hohenstaufen i Württemberg, opført i sidste del af 1000-t. af Frederik, der i 1098 blev hertug af Schwaben i konkurrence med de schwabiske slægter zähringerne og welferne. Rivaliseringen med welferne fortsatte i resten af stauferdynastiets levetid på både konge- og kejserplan.

Hohenstauferne, eller blot stauferne, kom i skarp modsætning til pavestolen med kirkeskisma og bandlysninger under kejserne Frederik 1. Barbarossa og Frederik 2. Stauferne så sig som arvtagere efter den næsten mytisk berømte kejser Karl den Store, hvis helgenkåring blev udvirket af Frederik 1. Barbarossa i 1185. De søgte gennem romerretten at legitimere kejsermagten som uafhængig af paven; dermed så de sig også som legitime herskere af Rom og som hele kristenhedens forsvarere. Skrifter om Frederik 2. afspejler desuden apokalyptisk inspirerede overvejelser om en verdenskejser i de sidste tider inden dommedagsslaget.

Krig mod de norditalienske bystater fra 1157 og Frederik 2.s arv af det sicilianske kongedømme fra 1198 betød en omklamring af pavestaten. Pavens svar var aktiv støtte til byernes antistaufiske kredse. Med Frederik 2.s død 1250 forsvandt den staufiske trussel mod pavestolen, men stridende politiske fraktioner i bystaterne betegnede sig de følgende par hundrede år som ghibelliner (af waiblinger, et andet navn for stauferne) over for guelfer (ital. for welfer).

Staufernes kejserdømme vakte beundring eller afstandtagen gennem de følgende århundreder; det fik betydning som model for det nye tyske kejserdømme efter 1871.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig