Hjerting Kirke - Esbjerg

Hjerting Kirke (Esbjerg). Foto: 2008.

.

Hjerting Kirke (Esbjerg). Foto: 2008.

.

Hjerting Kirke (Esbjerg). Foto: 2008.

.

Hjerting Kirke - Esbjerg, kirke i Hjerting ved Ho Bugt ca. 9 km nordvest for Esbjerg. Kirken er indviet i 1992; arkitekt er Alan Havsteen-Mikkelsen. Bygningen er ottekantet og har kantede hvælv; apsis vender mod vest.

Kirkerummet domineres af Robert Jacobsens værker, hvor udsmykningen af koret er medtænkt ved selve tegningen af kirken. På den buede korvæg er opsat i alt 17 figurer i forgyldt metal af forskellig størrelse, bl.a. en Kristusfigur. I det centrale hvælv, hvor der er højest til loftet, står døbefont, alter og prædikestol. Alle kirkebænke er vendt herimod for at markere forkyndelsens og dåbens betydning og fællesskabet omkring kirkens handlinger.

Døbefonten, der som kirkebygningen er ottekantet, er hugget i bornholmsk granit. Endvidere har Robert Jacobsen tegnet glasmosaikkerne over indgangsdørene og i våbenhuset.

Kirkens hjemmeside

Se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig