Hjerteforeningen

Artikelstart

Hjerteforeningen, stiftet i 1962 med det formål at forske i hjerte-kar-sygdomme, forebygge hjertesygdomme og støtte hjertepatienter. Foreningens arbejde foregår ved omfattende oplysnings- og undervisningsvirksomhed, bl.a. via bogudgivelser om sund levevis.

Foreningen er også initiativtager til motionsløb, ligesom dens syv rådgivningscentre, 81 lokalkomitéer, tre patientklubber og foreningens professionelle rådgivningstelefon, Hjertelinien, yder hjælp og støtte til mennesker, der lider af hjerte- og kredsløbssygdomme, og til deres pårørende. Hjerteforeningen er den største ikke-kommercielle bidragyder til dansk hjerteforskning.

I 2010 havde foreningen ca. 112.000 medlemmer.

Hjerteforeningens hjemmeside

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig