Faktaboks

Hjembæk Kirke
Sogn
Hjembæk-Svinninge Sogn
Provsti
Holbæk Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Holbæk Kommune
Hjembæk Kirke

Hjembæk Kirke er en sognekirke, der ligger midt i landsbyen på en lav bakke. Foto: 2005.

Hjembæk Kirke
Af .
Hjembæk Kirke

Hjembæk Kirkes tårn er fra 1400-tallets anden halvdel. Her er gavlene restaureret i 1878, og kamtakkerne er da tydeligvis også ommurede med små sten. Foto: 2005.

Hjembæk Kirke
Af .
Hjembæk Kirke

Hjembæk Kirke set fra nord. Foto: 2007.

Hjembæk Kirke
Af .

Hjembæk Kirke er en sognekirke, der ligger midt i landsbyen på en lav bakke.

Kirkegården

Kirkegården har mod øst, syd og vest bevaret sine gamle grænser, men den er udvidet mod nord. Den gamle del indhegnes af hvidkalkede mure af munkesten og kampesten. Hovedindgangen med låger er i nordøst.

Sammenbygget med hegnsmuren er mod øst den tidligere kirkelade (nu privatbolig). Den hvidkalkede, stråtækte bygning af munkesten og er antagelig opført i midten af 1500-tallet.

Kirkebygningen

Kirken består af et romansk kor og skib, som er opført i rå og kløvet marksten. Hertil er i den sene del af middelalderen føjet et tårn i vest og et våbenhus i syd. Et gravkapel (nu sakristi) på korets nordside stammer fra 1634. Tilbygningerne er i munkesten, og i det ydre står kirken i dag hvidkalket.

Kor og skib er formentlig opført i 1100-tallet. I skibet har oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. De er begge bevaret. Mens syddøren fortsat er i brug, er norddøren tilmuret. Koret har oprindelig haft tre vinduer, af hvilke det tilmurede i øst kun lige anes, mens nordsidens blændede lysåbning nu står som en indvendig niche. Skibets sidemure har hver haft tre vinduer, hvoraf flere er blændede. Skibet østlige taggavl står tilsyneladende urørt med glatte kamme og toptinde. Korets taggavl er prydet med gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og savskifter, dvs. skråtstillede mursten. Langs skibet ses tre udvendige støttepiller, som tydeligt vidner om statiske problemer med murværket.

Våbenhuset er oprindeligt fra første halvdel af 1400-tallet, men det er ombygget og forhøjet omkring midten af 1500-tallet. Den oprindelige taggavl brydes af en nu tilmuret, spidsbuet blænding og kamtakker. Den spidsbuede dør og det lille rundbuede vindue i vest er udført i 1800-tallet.

Tårnet er fra 1400-tallets anden halvdel. Her er gavlene restaureret i 1878, og kamtakkerne er da tydeligvis også ommurede med små sten. Kompositionen med spidsbuede højblændinger, dvs. murnicher, må betragtes som autentisk.

Det store gravkapel (nu sakristi) på korets nordside er opført i 1634. Under kapellet findes en samtidig krypt.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, krydshvælvede loft. Hvælvet i koret blev opført senest omkring år 1400. Mellem koret og skibet er en rund korbue. Skibets hvælv stammer antagelig fra tiden omkring 1400-1450. De to østlige fag adskiller sig imidlertid fra det vestlige på en række punkter, som indikerer en tidsforskel.

Tårnrummet dækkes af et hvælv, som er samtidigt med tilbygningen, og det har en spidsbuet arkade mod skibet.

Kalkmalerier

Hjembæk Kirke

Kalkmaleri i Hjembæk Kirkes. Korets hvælv i syd, hvor Peter står med en nøgle og en bog. Foto: 2007.

Hjembæk Kirke
Af .
Hjembæk Kirke

I skibets to vestligste hvælvfag er scener af Kristi lidelseshistorie. Her ses Kristus i Dødsriget. Foto: 2007.

Hjembæk Kirke
Af .
Hjembæk Kirke

Her ses et kalkmaleri med fugtskjold. Foto: 2007.

Hjembæk Kirke
Af .

I perioden 1400-1425 har Morten Maler eller en person med nær tilknytning til hans værksted udsmykket korets hvælv. På hver kappe er malet en hellig person, som er indrammet af værkstedets karakteristiske rankeslyng med hjerteblade. De fire stående figurer er mod øst jomfru Maria med Jesusbarnet, i syd står Peter med nøgle og bog, i vest er Paulus med bog og sværd, og i nord er en uidentificerbar biskop.

Omkring år 1500 har et værksted, som også kendes fra Kirke-Saaby, udsmykket skibets og tårnets hvælv.

I skibets to vestligste hvælvfag er scener af Kristi lidelseshistorie. Billedsuiten afsluttes i det østlige hvælv med gengivelser af Frelserens fødsel, hans genkomst på dommedag samt Sankt Laurentius' martyrium.

Tårnhvælvet rummer scener af menneskets ældste historie. Mod syd vises menneskeparrets skabelse, mod vest følger billeder af Gud, der formaner Adam og Eva, samt syndefaldet, mod nord ses uddrivelsen af Paradis og det arbejdende menneskepar, mens cyklen afsluttes mod øst med billeder af Kain og Abels offer efterfulgt af brodermordet.

Inventar

Til kirkens middelalderlige udstyr hører den romanske døbefont i granit. Den er af den såkaldte Roskildetype, ligesom den tilsvarende font i Tølløse.

Prædikestolen er fra 1651. Den er udført i billedskærer Lorentz Jørgensens værksted. Opbygningen er den af værkstedet sædvanligvis benyttede med rig anvendelse af barokt bruskværk. Rummet over storfelternes bue optages af englehoveder. De store felter har afbildninger af Adams skabelse, Evas skabelse, syndefaldet, uddrivelsen af Paradis og Kristus som urtegårdsmand. Felterne adskilles af kvindelige hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, der repræsenterer sanserne. De viser Synet med fakkel, Hørelsen med lut, Lugtesansen med blomsterbuket, Smagssansen med bæger i højre hånd og frugtklase i venstre, samt Følelsen, der bliver hakket i højre hånds pegefinger af fugl, som sidder på hendes venstre skulder.

Altertavlen er fra 1655. Den er en typisk repræsentant for de bruskbarokke tavler med forvredne og bevidst monstrøse former, der er udgået fra Lorentz Jørgensens værksted. De har næsten alle i midten en nadverscene. Til siderne står Moses med lovens tavler og Johannes Døberen med lammet liggende ved fødderne og stort kors i hånden. I toppen er fremstillet himmelfarten, hvor Kristus forsvinder i skyen, mens Maria og apostlene ses omkring bjergtoppen. Tavlen krones af et topstykke med Frederik 3’s kronede monogram.

Korbuekrucifikset med de fire profetstatuetter er ligesom altertavlen og prædikestolen fra Lorentz Jørgensens værksted og fra samme periode. Krucifikset er nær beslægtet med de tilsvarende i Grandløse og Butterup. Korset har symboler for evangelisterne. De fire statuetter ved dets side forestiller de i kirkekunsten sjældnere fremstillede store profeter, nemlig Esajas, Jeremias, Ezekiel og Daniel. Gruppen hænger nu i andet fag på skibets nordvæg.

Kirkens bænke er fra omkring år 1875.

Gravminder

Ved våbenhusets vestvæg står en gravsten fra 1617 over H(r.) Niels Truelsen og en fra 1650 over H(r.) Hans Svends(en). Sidstnævnte har på midten ovalt felt med et relief af Kristus på korset flankeret af to knælende personer. Til venstre ses Hans Svendsen i præstekjole, mens det formentlig til højre er hans anden hustru.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig