Faktaboks

Hjalmar Riiser-Larsen
Født
7. juni 1890, Norge
Død
3. juni 1965, København
Riiser-Larsen
Hjalmar Riiser-Larsen som chef for de norske flyvåbens fælleskommando i London under besættelsen.
Af /Riksarkivet.
Licens: CC BY 4.0

Hjalmar Riiser-Larsen var en norsk marineflyver, søofficer og polfarer. Hjalmar Riiser-Larsen deltog i flere polarekspeditioner, bl.a. i Roald Amundsens mislykkede flyvning mod Nordpolen i 1925 og med luftskibet Norge på Amundsen-Ellsworth-Nobiles færd fra Svalbard over Nordpolen til Alaska i 1926.

I 1928 deltog Hjalmar Riiser-Larsen i redningsarbejdet med at lokalisere Umberto Nobile, der var forulykket med luftskibet Italia nord for Svalbard, samt i eftersøgningen af Roald Amundsen, der var forsvundet over Ishavet samme år. I 1929-32 udforskede Hjalmar Riiser-Larsen Antarktis fra fly, bl.a. som leder af Norvegia-ekspeditionen 1929-30, hvor Dronning Maud Land og Kronprinsesse Märtha Land blev opdaget og kortlagt.

Hjalmar Riiser-Larsen var direktør for Det Norske Luftfartsselskap (DNL) 1933-40. Han flygtede fra Norge ved den tyske besættelse i 1940 og var i en kortvarig periode leder af uddannelsescentret for norske piloter "Little Norway" i Canada. I 1941 blev han i Storbritannien chef for de derværende norske styrker, som indgik i de allieredes luftvåben under 2. Verdenskrig. I 1948 blev han igen direktør i DNL og 1950-55 direktør i SAS.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig