Hjalmar Helweg, 1886-1960, dansk psykiater, der var overlæge 1919-37 ved Sindssygehuset i Vordingborg, derefter professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Rigshospitalet 1937-51. Helweg fik afgørende indflydelse på samfundets syn på psykisk syge lovovertrædere ved udformningen af Sindssygeloven fra 1938 og sit medlemskab af Retslægerådet. Tyngdepunktet i hans litterære virke er hans omdiskuterede essayistiske bøger om formodede sindslidelser hos tre danske forfattere og betydningen heraf for deres litterære produktion, N.F.S. Grundtvigs Sindssygdom (1918), H.C. Andersen. En psykiatrisk Studie (1927) og Søren Kierkegaard (1933). Helwegs humanistiske syn på psykiatrisk behandling fandt udtryk i Om Sjælesorg (1932).