Hjallerup Kirke.

.

Hjallerup Kirke.

.

Hjallerup, by i Vendsyssel 20 km nordøst for Aalborg; 3823 indb. (2017). Hjallerup ligger i Brønderslev Kommune.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra 1457 som Hialldrup, af mandsnavnet Hialli og -torp 'udflytterby'.

Byen er især kendt for sit årlige hestemarked, Hjallerup Marked, som afholdes første weekend i juni og besøges af tusindvis af mennesker. Markedet opstod ved nonneklosteret Hundslund (Dronninglund Slot), men flyttede ca. 1745 til Hjallerup.

Byen har siden 1960 næsten tredoblet sit indbyggertal. I den sydlige del findes et større parcelhuskvarter, i den nordlige del et industrikvarter.

Hjallerup Kirke fra 1903 ligger øst for byen. Kirken er tegnet af arkitekt L. Olesen. I 1975 blev der foretaget en restaurering, hvor østvæggen udsmykkedes med en glasmosaik af Helle Scharling-Todd (f. 1945). På kirkegården står skulpturen Evighedsblomst (2001) af Knud Erik Christensen (f. 1927).

Kirkens hjemmeside; se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Læs mere i Trap Danmark

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig