Historisk rids, Historisk rids

Mens grundelementerne i systemudvikling er relativt stabile, har opgaverne skiftet karakter i takt med den teknologiske udvikling. I den tidlige periode fra 1960 var der fokus på udvikling af enkeltstående systemer til automatisering af manuelle systemer. Systemerne kørte på store centrale anlæg, og brugerne brugte hulkort, papirudskrifter og simple terminaler.

Fra omkring 1975 blev der satset på systemer, som i højere grad støttede den enkelte bruger i arbejdet. Disse systemer er muliggjort gennem fremkomsten af de personlige computere og netværk, som kobler den enkelte bruger til databaser og faciliteter i de centrale systemer. Samtidig skete der i perioden en rivende udvikling i brugen af grafiske virkemidler, som gjorde det lettere at anvende systemerne.

Siden 1990 er der i stigende omfang fokuseret på udvikling af systemer, som styrker samarbejdet mellem mennesker, og som spiller en strategisk rolle i den enkelte virksomhed. Disse systemer er blevet muliggjort gennem fremkomsten af globale netværk, udstrakt brug af standardsystemer samt udnyttelsen af små, bærbare enheder, der giver brugerne fleksibel systemadgang.

Læs videre om systemudvikling i afsnit om komponenter og standardløsninger

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig