Hirtshals Fyr

.

Hirtshals Fyr, fyr ved Hirtshals med en flammehøjde på 57 m. Det hvide 35 m høje fyr blev taget i brug 1.1.1863 og er tegnet af arkitekten N.S. Nebelong med C.F. Grove som ingeniør.

Fyret blev opført i røde mursten, men blev fra 1896 kalket hvidt. I lighed med Skagen Fyr havde man oprindeligt en signalmast, hvor ankommende skibe kunne orientere sig om sitiationen i de indre danske farvande, såsom isformationer og deraf evt. inddragne fyrskibe m.m.

Det var muligt at kommunikere med tårnet ved hjælp af signalflag. Oprindelig havde fyret en roterende linse, men dette blev i 1914 ændret til et fast lys med et blink hvert halve minut.

Fyret hed helt frem til 1930 Hirshals Fyr. Byen, der opstod 1½ km nordligere tog navn efter fyret.

Tårnet ejes siden 2008 af Hirtshals Fyr Fond, hvem det lykkedes at finde fyrets to oprindelige kobber-tågehorn. Disse er nu sat i stand og kan ses i fyrets maskinhus. Til fyret er knyttet en støtteforening, oprettet 2008, som står for alsidige aktiviteter omkring fyret med afsæt i dets lokalkulturelle værdi og betydning.

Se også fyr og farvandsafmærkning.

Hirtshals Fyrs hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig